Velkommen til et lille stykke kulturhistorie fra “Jernbanens Guldalder”.
Udover jernbanemateriel med alt fra skinnebus til store damplokomotiver der er udstillet i remisen, bliver der i løbet af sommeren kørt med veterantog mellem Gedser Remise og Væggerløse , langs med det naturskønne Guldborgsund og de små marker med skov og krat på det flade Falster.
Endvidere er der kørsel med skinnecykler fra Marrebæk til Væggerløse hele sommerperioden.
Det helt store trækplaster er dog ”Det Gule Palæ” fra filmen ”Olsenbanden på sporet”. Det fremstår fuldt renoveret og er et must for store og små Olsenbanden fans.